Tuesday 28 July 2009

Indlæg 05 Arbejdsmiljø og opstart 28.07.2009

Arbejdsmiljø og opstart

Det første man bør sikre sig, når man starter hos en ny kunde som konsulent, er at få oprettet gode og stabile arbejdsforhold. Det er uanset om det er i udlandet eller ej.

I IT branchen, foregår størstedelen af ens arbejde foran computeren. Der skal være et ordentligt arbejdsmiljø, ellers kan det medføre både fysiske (f.eks. museskader, ryg problemer) og psykiske (f.eks. stress, nervøsitet) skader.

Det lyder måske som overdrivelser for nogle personer, men det er bevist, at ikke alene ses det i forhøjet antal sygedage pr. medarbejder, men der tabes også fremdrift i virksomheden. Medarbejder slides overordnet ned alt for hurtigt og virksomheden taber penge. Når arbejdsforhold er i orden, bør det egentlige arbejde først påbegyndes. Mere info her.

Med fokus på Test Management og opgaver der skal udføres i denne forbindelse, er der mange punkter, det er vigtigt at kortlægge bedst muligt. Følgende er udarbejdet en top 10, over min tilgang på opgaven i Oslo. Jeg bruger muligvis nogle andre ord og termer i denne sammenhæng, hvoraf jeg tager forbehold for dette, da det er min egen guidelines.

01. Overblik over virksomheden og nærmeste organisation
- hvad står virksomheden for og hvem refererer ens overordnet til
02. Overblik over test team der skal ledes og forventningsafstemning med ens nærmeste leder
- hvor mange personer skal ledes og hvilke opgaver er tildelt
03. Overblik over eventuelle menneskelige interaktioner og tilhørende udfordringer.
- et test team skal arbejde som en velsmurt maskine, uanset forudgående problematik
04. Overblik over virksomhedens og test teamets testmodenhed
- hvilken fokus er der på test som disciplin og stemmer det overens med ambitionerne
05. Overblik over test værktøjer og generelle testerfaringer
- hvordan styres testen og hvilke erfaringer har både ledere og testere med test
06. Overblik over virksomheds strategi og planer
- hvad er test strategien og hvad er tidshorisonten for test
07. Overblik over kontraktuelle forpligtigelser
- er der udfordringer man skal være opmærksom på
08. Overblik over virksomhedens krav og forretningsprocesser
- er der udfordringer man skal være opmærksom på
09. Overblik over leverandørforhold og samarbejdet med disse
- er der udfordringer man skal være opmærksom på (f.eks. outsourcing)
10. Overblik over rutiner og virksomhedskultur
- hvad er tradition og hvad er uskrevne regler

Disse 10 punkter, er mit mål at få overblik over, inden den faktiske test går løs. Til denne opgave har jeg 3 arbejdsdage, og på førstedagen har jeg løst de første fem. Når man går så systematisk frem, kan man klare de fleste udfordringer forholdsvis hurtigt.

Mit bedste råd er indtil videre, at være så pro-aktiv som muligt og at spørge løs indtil det bliver lidt pinligt. Derefter skal man så spørge endnu et par gange, for hvem er det egentligt pinligt for? Den der spørger, eller den som ikke kan svare ...

/MRB

No comments:

Post a Comment